Blot en kilometers penge fra vandkanten i Sønderby ved Juelsminde ligger Anton Nielsens fødegård, Sølyst - en gård, der har været i familiens eje siden 1857. Anton påbegyndte omlægning til økologisk og biodynamisk landbrug helt tilbage i 1981, da han ville have rent vand fra hanen - også til sine børnebørn. Grundlæggende for den biodynamiske jordbrugsmetode er ideen om, at jorden er en levende organisme i stadig udvikling, og landmandens fornemste opgave er at understøtte denne udvikling. Antons safter er alle fremstillet af enten økologiske eller biodynamiske råvarer, og hans store kendskab til frugt- og bærsorter er altafgørende for smag og kvalitet i hans velsmagende safter. Kig forbi Antons på stand 1214, hvor du ikke blot kan smage de lækre safter, men også høre mere om livet som økologisk og biodynamisk landmand. Her kan han blandt andet fortælle om de mange spændende tiltag, han har gjort for biodiversiteten, som f.eks. når han udsætter humlebier til bestøvning af solbærbuskenes blomster eller opretter bosteder til ørentvister, som har en stor appetit på bladlus.
Book din gratis billet I dag
Book din gratis billet allerede i dag og glæd dig til en inspirerende dag, hvor passion for gastronomi og velsmagende mad er i højsædet.
7. Oktober 2026 | 09:00 - 18:00 | Messe C – Fredericia
Find vej
Messe C ligger centralt i Fredericia med kort afstand til motorvejsnettet. Adressen er Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia.
Kommer du i bil, finder du 3.000 gratis parkeringspladser ved og omkring Messe C. Der er desuden mulighed for opladning af elbiler på parkeringspladsen.
Det er også nemt at komme til Messe C med offentlig transport. Fra Fredericia Station er der ca. 15 minutters gang, 10 minutter med bus eller 5 minutter med taxa.
Den lokale bus stopper lige over for Messe C, så du nemt kan komme helt frem til messen.
Kommer du med fly, ligger Billund Lufthavn ca. 50 km fra Messe C.

