NYHED! Glutenfri pizzabunde i Casa Italias UNICA-serie
Det skal være nemt at servere en god pizza – også til gæster, der efterspørger glutenfri alternativer. Derfor introducerer Casa Italia nu to nye glutenfri pizzabunde i UNICA-serien, som kombinerer autentisk italiensk håndværk med høj kvalitet og nem tilberedning.
De nye pizzabunde er håndlavede i Italien af erfarne bagere med speciale i glutenfri bagning. Resultatet er en luftig og velsmagende bund med en let og sprød tekstur, der gør den velegnet til både klassiske pizzaer, pinsaer og kreative serveringer. Bundene er 100 % glutenfri og udviklet til professionelle køkkener, der ønsker at tilbyde alle gæster en god italiensk-inspireret spiseoplevelse – også dem, der ikke spiser gluten.
UNICA-serien tilbyder to glutenfri varianter: en klassisk Napoli-style pizzabund på Ø28 cm og en aflang Pinsa Romana på 15 x 30 cm. Begge varianter er forbagte i stenovn og efterfølgende lynfrosset umiddelbart efter bagning. Det sikrer, at både smag, fugtighed og den karakteristiske italienske tekstur bevares optimalt frem til servering.
Senest opdateret 1. juli 2026 af Casa Italia
Om virksomheden
Casa Italia er en familievirksomhed, startet i 1995 af Denis Terrida, og beskæftiger i dag også hans kone, to sønner samt mere end 50 andre medarbejdere. Over årene har vi udviklet unikke opskrifter til brødindustrien i Skandinavien med fokus på den bedste kvalitet og smag. Senest har vi startet en produktion I Farum, hvor vi skaber et unikt håndværksprodukt under brandet UNICA. Dette er et resultat af mange års erfaring såvel som en kompromisløs indstilling til kvalitet og gode råvarer. Med sin sprødhed, lethed og unikke smag er UNICA sandwichbrød og pizzabunde i en klasse for sig, og imponerer i hver en bid.
Se mere om Casa ItaliaFind vej
Messe C ligger centralt i Fredericia med kort afstand til motorvejsnettet. Adressen er Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia.
Kommer du i bil, finder du 3.000 gratis parkeringspladser ved og omkring Messe C. Der er desuden mulighed for opladning af elbiler på parkeringspladsen.
Det er også nemt at komme til Messe C med offentlig transport. Fra Fredericia Station er der ca. 15 minutters gang, 10 minutter med bus eller 5 minutter med taxa.
Den lokale bus stopper lige over for Messe C, så du nemt kan komme helt frem til messen.
Kommer du med fly, ligger Billund Lufthavn ca. 50 km fra Messe C.

