Risotto med sauterede svampe
Feldthusens opskrift på risotto med sauterede svampe
Snart er efteråret over os, og det indbyder til indendørshygge med dejlig varm mad. Efteråret er også svampesæson og dermed en oplagt mulighed for at servere en dejlig risotto med svampe. Har du ikke mulighed for selv at finde svampene i skoven, så har vi et ganske udmærket alternativ – nemlig vores mixede og sauterede svampe.
Ingredienser
1 liter Grøntsagsbouillon
Ekstra jomfru olivenolie
1 skalotteløg
3 fed hvidløg
1 glas hvidvin
600 g risotto ris
350 g mixede og sauterede svampe
salt & peber
100 g revet parmesan
Frisk hakket persille
Fremgangsmåde
Forbered cirka 1 liter grøntsagsbouillon.
Hak skalotteløg og hvidløg fint og steg det i en gryde med en smule ekstra jomfru olivenolie.
Kom risene i gryden og tilsæt herefter et glas hvidvin og lad det fordampe.
Hæld derefter grøntsagsbouillonen i lidt efter lidt, dræn svampene og kom dem derefter i gryden.
Smag til med salt og peber og vend til sidst revet parmesanost i.
Server med friskhakket persille.
TIP: Vinen kan skiftes ud med en smule æblecidereddike. Risotto bliver hurtigt en tung ret, og har derfor godt af lidt syre.
TIP: For at gøre retten ekstra lækker og få fuld knald på smagsnuancerne, kan du bruge en ekstra jomfru olivenolie med trøffel i stedet for den almindelige ekstra jomfru olivenolie.
Om virksomheden
Carl B. Feldthusen blev grundlagt i 1916, og vi er stolte af at kunne fejre over 100 år i fødevarebranchen. Som specialister i fødevarer fra Middelhavsområdet finder du hos os et nøje udvalgt sortiment fra selvsamme område. Lige fra græske kvalitets oliven og -olier til italienske pestoer, soltørrede tomater og marinerede grøntsager. Alle vores leverandører er udvalgt med omhu og kvalitet for øje - nogle er nye, andre har vi samarbejdet med i mere end 75 år. Nøgleordene hos os er troværdighed, kvalitet og autenticitet.
Se mere om Carl B FeldthusenBook din gratis billet I dag
Book din gratis billet allerede i dag og glæd dig til en inspirerende dag, hvor passion for gastronomi og velsmagende mad er i højsædet.
17. September 2025 | Odense congress center
Find vej
Vi ses næste gang i Odense Congress Center!
Ankommer du i bil, får du ingen problemer med at finde en parkeringsplads: Der er 1.900 af slagsen lige ved døren og tæt på motorvejen – og de er helt gratis. Derudover er der hele 26 ladestandere til rådighed, hvis du skal have ladet din elbil.