Bagværk med oliven
Feldthusens opskrift på focaccia med oliven.
Her får I Feldthusens version af det italienske ovnbagte flade brød: focaccia. Et brød, der kan bruges som tilbehør til de fleste retter lige fra vinterens supper til sommerens grillmad eller sågar som sandwichbrød. I det italienske køkken er focaccia en klassiker, der serveres som forret, brød på bordet til hovedretten eller som snack.
Ingredienser
5 dl Vand
15 g Gær
Ekstra jomfru olivenolie
1 tsk sukker
1 tsk salt
3 spsk olivenolie
500 g durumhvedemel
200 g hvedemel
Til topping:
Oliven uden sten
Rosmarin
Salt
Ekstra jomfru olivenolie
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i lunkent vand og tilføj sukker, salt og olivenolie.
Tilsæt melet lidt efter lidt, og rør det godt sammen til en glat og smidig dej. Kan eventuelt gøres i en røremaskine på lav hastighed.
Kom dejen i et ovnfast fad – eller en bradepande med høje kanter – beklædt med bagepapir, og lad den hæve et lunt sted i minimum 3 timer.
Efter hævning pensles dejen med en god ekstra jomfru olivenolie inden der laves dybe huller i dejen med fingrene.
Pres de udstenede oliven let ned i dejen, drys med rosmarin og salt og dryp til sidst med samme gode olivenolie, som blev brugt til pensling.
Bag brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter indtil brødet er gyldent.
TIP: Dejen kan koldthæves i køleskabet natten over. Gerne i minimum 10 timer.
Senest opdateret 26. september 2024 af Carl B. Feldthusen
Om virksomheden
Carl B. Feldthusen blev grundlagt i 1916, og vi er stolte af at kunne fejre over 100 år i fødevarebranchen. Som specialister i fødevarer fra Middelhavsområdet finder du hos os et nøje udvalgt sortiment fra selvsamme område. Lige fra græske kvalitets oliven og -olier til italienske pestoer, soltørrede tomater og marinerede grøntsager. Alle vores leverandører er udvalgt med omhu og kvalitet for øje - nogle er nye, andre har vi samarbejdet med i mere end 75 år. Nøgleordene hos os er troværdighed, kvalitet og autenticitet.
Se mere om Carl B. FeldthusenBook din gratis billet I dag
Book din gratis billet allerede i dag og glæd dig til en inspirerende dag, hvor passion for gastronomi og velsmagende mad er i højsædet.
7. Oktober 2026 | 09:00 - 18:00 | Messe C – Fredericia
Find vej
Messe C ligger centralt i Fredericia med kort afstand til motorvejsnettet. Adressen er Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia.
Kommer du i bil, finder du 3.000 gratis parkeringspladser ved og omkring Messe C. Der er desuden mulighed for opladning af elbiler på parkeringspladsen.
Det er også nemt at komme til Messe C med offentlig transport. Fra Fredericia Station er der ca. 15 minutters gang, 10 minutter med bus eller 5 minutter med taxa.
Den lokale bus stopper lige over for Messe C, så du nemt kan komme helt frem til messen.
Kommer du med fly, ligger Billund Lufthavn ca. 50 km fra Messe C.

