En hyldest til det gamle håndværk

I vores univers af friske råvarer finder du Einar Christensen, som er vores nøje udvalgte leverandør af smagfulde varm- og koldrøget fisk.

Einar Christensen Fiskerøgeri blev grundlagt i 1912 og er et traditionsfyldt røgeri beliggende på den gamle fiskehavn i Aarhus. Her har gode råvarer og solidt håndværk altid været i centrum, og man sætter en ære i at værne om den gode, håndlavede kvalitet.

Ejer og røgmester Simon Grøndal og partner Michael Haas gør hver dag en dyd ud af at hylde det gamle håndværk. Fiskene bliver røget på samme måde som for over 100 år siden, og man gør sig umage i alle processer. At fiskene røges på traditionel vis, betyder også, at der ofte kun anvendes salt og røg fra bøgeflis til forarbejdningen. Dermed formår de at skabe en perfekt balance mellem salt, fisk og røg.

Produkterne fra Einar Christensen Fiskerøgeri er kendte for at have en undertone af salt og røg, mens fiskens smag er den fremhærskende. Hvert parti røget fisk smages altid til, så du er sikker på at få en ensartet kvalitet i forhold til både smag og tekstur. De friske fisk er desuden certificerede og kommer direkte fra kendte fiskehandlere på Aarhus Havn.

Stand 1018

Fantastisk Frisk

Følg os på

https://fantastiskfrisk.dk

Om virksomheden

Velkommen til Fantastisk Frisk – AB Catering, BC Catering og incos univers af friske kvalitetsvarer. Hos Fantastisk Frisk finder du et bredt udvalg af råvarer, som sikrer høj kvalitet i dit køkken. Friskhed og et bredt vareudvalg er dybt forankrede temaer i konceptet, mens vi også lægger stor vægt på at følge den danske sæson. Derfor er Fantastisk Frisk også stedet, hvor du kan gå på opdagelse i sæsonrigtige og velsmagende varer. Lokalt nærvær er ligeledes helt centralt for os. Det gælder både ift. vores tilgængelighed for vores kunder og i forhold til udvælgelsen af leverandører fra hele Danmark. Vi har hele tiden fokus på nye innovative og bæredygtige tiltag, som kan lette hverdagen i det professionelle køkken. Du finder os i hjertet af messehallen, hvor vores engagerede konsulenter står klar til at fortælle mere om dine muligheder inden for Fantastisk Frisk-universet.

Se mere om Fantastisk Frisk

Book din gratis billet I dag

Book din gratis billet allerede i dag og glæd dig til en inspirerende dag, hvor passion for gastronomi og velsmagende mad er i højsædet.

9. OKTOBER 2024 | 09.00-18.00

MESSE C I FREDERICIA

Book din billet her

Find vej

Messe C i Fredericia er placeret tæt på motorvejen i hjertet af Danmark, og det er let at komme hertil. Samtidig er der flere end 3.500 gratis parkeringspladser til vores gæster, og kommer du i el-bil, er der også tre opladestationer. Dermed kan du oplade bilen, imens du er på messe.

Fredericia Banegård ligger desuden kun 10 minutters gang fra MESSE C, og der er busstoppested lige ved indkørslen.